Kundesegmenter

Stomi
Gruber har i mange år leveret og serviceret stanseværktøjer til produktion af stomiposer og lignende produkter kendetegnet ved høj volumen og strenge krav til kvalitet. Vores værktøjer stanser i alle typer plastfolier, væv og opskummede materialer, og standtiderne er meget lange. Typisk 10-20 millioner slag mellem opslibninger.

Pharma-emballage
Gruber A/S har i mere end 25 år fremstillet værktøjer og maskiner til verdens største producenter af alukapsler. Særligt kapsler til insulinflasker og til de ampuller, som findes i enhver insulin-pen. Over halvdelen af verdens produktion af insulinkapsler fremstilles i dag på værktøjer og maskiner fra Gruber A/S.

OEM maskinbyggere
I de senere år er Gruber blevet leverandør til nogle af de største maskinbyggere i Europa. Maskinbyggerne kontakter os især når de har komplicerede eller risikable projekter, hvor der er særlige krav til enten stansestationen eller fødesystemet. Således indgår vores komponenter i maskiner der samler og betrykker engangssprøjter, pakkemaskiner til sterilt operationsudstyr, montageanlæg til membraner, pakkelinier til animalsk medicin etc.

Prægeværktøjer
Gruber fremstiller desuden prægeværktøjer til bl.a. telekort, hvor vi sikrer en præcis brudkraft imellem de forskellige chipstørrelser i nye mobilkort. Det tog os et år at udvikle den rette kvalitet, og i dag er vi også blandt de førende på dette område.