Loading...
Automatiseringsudstyr

AUTOMATISERINGSUDSTYR

Gruber bygger maskiner og anlæg, der passer til din produktion

1100 emner i minuttet. Så hurtigt monterer Grubers specialmaskine gummi i kapsler til insulin. Endnu hurtigere går det, når vores centrifugalfødere sorterer og orienterer dine emner, hvor en føder kan klare op til 1500 emner i minuttet.

Både montering og orientering sker så hurtigt, at dine øjne ikke kan følge med, men alligevel bliver hvert eneste emne monteret og placeret korrekt.

Har du mere specialiserede ønsker udvikler Gruber en avanceret maskinløsning, der opfylder behovet i netop din produktion.

Hvordan skal Gruber automatisere din produktion?

  • Montageautomater
  • Centrifugalfødere
  • Semiautomater

Hurtig montage

En centrifugalføder i din produktion sikrer dig hurtig og korrekt montage af et meget stort antal emner. Hastigheden kommer an på emnet, men Gruber har bygget centrifugalfødere, der kan orientere op til tre millioner emner i døgnet. Det er mere end 1500 emner i minuttet.

Skånsom håndtering

Gruber gør en dyd ud af at bygge din centrifugalføder eller specialmaskine på en måde, så du undgår slid på dine emner. For eksempel bruger vi en meget glat overfladebelægning på vores centrifugalføderes tallerkener og skåle, hvilket sikrer, at orienteringen sker så skånsomt som muligt.

Fleksibelt system og hurtig omstilling

Gruber har udviklet et system til vores centrifugalfødere, så de passer til alle emnestørrelser. Vælg skål med 350 mm, 500 mm eller 850 mm i diameter. Med en centrifugalføder fra Gruber er du på grund af vores system sikret hurtig omstilling til et andet lignende emne.

Lydsvag produktion

Grubers centrifugalfødere og specialmaskiner er meget lydsvage. En lydsvag produktion giver et bedre arbejdsmiljø for dine medarbejdere.

Gennemtænkt konstruktion

Hurtigere produktion, færre arbejdsgange og mindre slid på emner og maskiner. Når Grubers konstruktører tegner din centrifugalføder eller specialmaskine, overvejer de i alle detaljer, hvordan maskinen kan indgå mest optimalt i netop din produktion.

Trinløs hastighedsregulering

Trinløs hastighedsregulering på centrifugalfødertallerken og -skål sikrer dig optimale sorteringsbetingelser.

Service i topklasse

Når du køber en centrifugalføder eller en specialmaskine hos Gruber, tilbyder vi dig også en serviceaftale. Vi kender din maskine ned til mindste detalje, og derfor kan vi hurtigt afhjælper problemer eller reparere maskinen, hvis den går i stykker.

Med en serviceaftale hos Gruber kan du aftale serviceintervaller, der både passer til dine behov og tager højde for din produktionsplan.

Få en gratis laboratorietest

Har du har et emne, du gerne vil have orienteret bedre, hurtigere og mere skånsomt?
Send os 30 – 40 styk. Så laver vi en test på vores laboratorieføder og sender dig en rapport med anbefalinger til forbedringer.

Hvordan vil du automatisere din produktion?

  • Montageautomater
  • Centrifugalfødere
  • Semiautomater

Grubers geniale udnyttelse af centrifugalkraften har løst mange forskellige sorteringsopgaver.

Kontakt Poul Bek på +45 2687 2200 og få en snak om, hvordan Gruber også løser dine udfordringer.

Poul Bek, CEO
Poul Bek, CEO+45 2687 2200

Download vores printvenlige ark om centrifugalfødere og specialmaskiner

Montageautomaten orienterer først pakningen i en lineærføder og kapslen i en centrifugalføder, hvorefter automaten monterer pakningen i kapslen. Udvikling og produktion af det automatiske produktionsudstyr er resultatet af et strategisk samarbejde mellem Rimbøl Teknik og Gruber.

Brug den samme centrifugalføder til dine forskellige emner. Gruber konstruerer din føder, så du kan orientere flere forskellige emner med samme føder. Videoen viser, hvordan du skifter formatering, så du kan orientere et andet emne. Skiftet tager under fem minutter.

Gruber har udviklet denne specialmaskine, der stanser en gummimembran ud og placerer den direkte i en kapsel. Et rundbord roterer derefter kapslen, så den kommer forbi eftertryk- og rensestationer for endeligt via et andet rundbord at blive kontrolleret under to visionkameraer.

Orientering af sterile gummipropper. Propperne er næsten symmetriske i top og bund, men centrifugalføderen kan trods den lille forskel orientere alle emner korrekt.

Orientering af aluminiumskapsler til medico. Føderen kan orientere 1200 kapsler i minuttet.