|
"Vi har en god synergi i vores samarbejde med Gruber"
John Berg er administrerende direktør i Nordic Mast A/S. Virksomheden har specialiseret sig i udvikling og produktion af letvægtsmaste, bomme og rigning i kulfiber, og Nordic Mast er i dag en af verdens førende producenter på området. Nordic Mast er grundlagt i 1989, og firmaet beskæftiger 42 medarbejdere.
"Vi arbejder tæt sammen med Poul Bek og hans folk, og vi føler, at vi har et meget inspirerende og konstruktivt samarbejde", konstaterer direktør John Berg. "Vi samarbejder ofte med Gruber i den tidlige fase, når vi er i gang med at udvikle nye produkter", forklarer han og fortsætter: "Vi får mange sjove ideer og har brug for et konstruktivt, fagligt modspil. Vi har ikke selv kompetencer til udvikling af værktøjer, så dialogen med Gruber er meget betydningsfuld for vores udviklingsarbejde".
Gruber har løst mange opgaver for Nordic Mast i de senere år, især i forbindelse med produktdesign, hvor der er behov for nyudviklede komponenter. Virksomhederne samarbejder f.eks. om at udvikle nye værktøjer til produktion af produktvarianter.
"Poul Bek har været en enestående hjælp, når det drejer sig om at komme den hurtigste vej fra A til B. Jeg har oplevet, at 2 plus 2 kan blive til 6 eller 7, når man har den rigtige samarbejdspartner", konstaterer en tilfreds John Berg.
John Berg, Nordic Mast A/S |